Frivillighed der udvikler dig og din stab

Del 2

Dette blogindlæg er blevet til på baggrund af tanker om det at lede frivillige. Det henvender sig altså primært til dig, som enten leder eller blot arbejder sammen med frivillige. Det, at I sammen finder et fælles mål for jeres arbejde – et mål som alle i én eller anden grad brænder for betyder, at både energi- og ambitionsniveauet kan skrues i vejret. Og dette ligegyldigt om man er fast lønnet eller frivillig.

Jeg hedder Christie Roer Askholm, og jeg arbejder hos Youth For Christ (YFC) som frivillighedskoordinator. Jeg ønsker over den næste tid at dele nogle tanker med jer på denne blog. Der kommer 3 dele, hvoraf denne er del 2.

Vi er en landsorganisation med 5 faste medarbejdere, 23 frivillige omkring landskontoret i Aarhus, og ca. 150 frivillige gruppeledere rundt omkring i Danmark.

I dette blogindlæg vil jeg dele mine tanker om strategisk stabilitet i ledelse af frivillige – altså det, at staben skal være dem, der sørger for, at organisationen holdes sammen, men at staben samtidig også skal være med i det sjove – nemlig at se, hvordan initiativer vokser og giver resultater.

Strategisk stabilitet i ledelse af frivillige

På YFC er det en fælles opgave for alle medarbejdere at have samme idé omkring det at have frivillige i organisationen. Når vi eksempelvis siger medarbejder, så er det alle, der er ansat, lønnet som ulønnet. For mig er det ikke til at bære tanken om, at der skal være forskelsbehandling mellem lønnede og ulønnede eller faste og frivillige. Det kan dog være svært at undgå. Forskelsbehandling kan medføre magtspil og skabe forhindringer i den enkelte medarbejders ejerskabsfornemmelse, og det er der jo ingen, der ønsker. Naturligvis vil der være forventninger til en lønnet medarbejder, som ikke findes i medarbejderkontrakten hos de frivillige – og sådan bør det også være. Her er det vigtigt at forventningsafstemme, så hver enkelt føler, at den uddelte opgave passer til ham eller hende.

Desværre er det ikke muligt at ansætte alle med løn, men vi kan forsøge at skabe et miljø, hvor forskelsbehandlingen er minimal. Jeg ser nemlig på det på den måde, at alle i reglen er gode nok til at være berettiget til løn for det arbejde, de udfører.

Jeg tænker frivillighedstanken som det bærende for at skabe en organisation som YFC Danmark. Ja, i det hele taget hele bevægelsen. Hvis man kan overbevise sig selv og staben om, at alt starter med frivillighed, så giver det sig selv, at dem der kan udbetales løn til, er dem der sørger for, at organisationen ikke falder fra hinanden, mens initiativer føres ud i livet af frivillige, som har lov til at komme og gå.

Det er dog ikke den sjoveste løsning for de lønnede medarbejdere. Det giver liv og energi, når man kan se et resultat af ens anstrengelser. Det er derfor vigtigt, at det ikke kun er de frivillige, men også staben selv, der får lov at have disse oplevelser. Strategisk stabilitet er, når staben på én gang holder kurs på skuden, men sideløbende også kan få lov at være en del af disse succesoplevelser.

Strategi og enhed stab og frivillige

Man kan ikke altid være lige begejstret og engageret, uanset om man er frivillig eller lønnet medarbejder – sådan vil det bare være! Men begejstringen sker ofte, når man når sine mål og når man finder tilfredsstillelse i noget, man selv har været en del af. Når man eksempelvis har planlagt en lejr for en målgruppe, og man afvikler den vellykket, og kan se frugterne af ens ”slid”, selvom begejstringen nåede at dale nogle gange i planlægningsperioden.

Enhed er, når man formår at starte sammen, og strategisk har planlagt at kunne være fælles om det. Eller når man er med i et PR-team og tænker tanker om, hvad man ønsker formidlet på forskellige medier og ser, at der bliver delt og liket og kommenteret. Så får man følelsen af, at man sammen skabte en effekt og bevægelse hos andre.

I YFC deler vi os op i stab og den samlede medarbejderflok. Staben er dem, der mødes ugentligt og månedligt, for at holde hinanden ansvarlige på strategier, mål og medarbejdertilfredshed. Det er dem, der har tid og energi i, at ting skal holde langsigtet, selvom vi ofte må justere kursen en smule fra udgangspunktet, for at have alle med. Den samlede medarbejderflok har derfra en områdeleder, som skal sørge for, at hvert områdes medarbejdere er med på mål og kursændringer i det daglige. Staben er i reglen ikke lukket for frivillige, men det skal give mening, at de som sidder på staben vil vide sig ansvarlige for strategien og kursen, der kan ændres løbende for at nå et givent mål.

Find i enhed et fælles mål, så alle medarbejdere – faste som frivillige – arbejder i samme retning. Og sørg for at alle får lov til at opleve resultaterne af jeres slid.

Læs med på næste del af mine frivilligtanker her: ”Selvledelse i frivillighedskoordinering”.