Ildsjæletur til Holland

Ildsjæle tog til Holland for at inspirere hinanden

I slutningen af september var Rock Solid ildsjæle på konference i Holland – først og fremmet for at blive inspirere af hinandens arbejde

For første gang havde Rock Solid inviteret 12 koordinatorer og ledere på en såkaldt ildsjæletur. Destinatonen var Holland for at deltage i det hollandske Youth for Christ’s ledertræningskonference.

Selv om den hollandske konference havde over 500 deltagere, var det vigtigste på turen til Holland egentlig, at de danske Rock Solid ledere og koordinatorer kunne skabe netværk med hinanden.

”Vi har arrangeret turen for, at Rock Solid ildsjælene kunne samle ny energi og få inspiration af hinanden til arbejdet i klubberne, siger Rock Solid landsleder, Rasmus Ebild, der selv var med på turen.

At Rock Soild ledere fra Danmark tog helt til Holland for at netværke med hinanden kan virke absurd. Men for Rasmus Ebild har det også en pointe.

”For det første har vi ikke længere et ledertræningskursus i Danmark, men jeg synes også, at det giver et særligt forum for lederne, at de tager afsted sammen til et andet land. Det er nemmere at skabe en uformel stemning, når man er lidt længere væk hjemmefra, siger han.

Godt at høre gode historier

Netop tiden til at tale med andre Rock Solid ildsjæle fremhæver Mie Nygaard Madsen, der var med på turen, som det bedste ved at være afsted.

Mie har ikke før talt med andre Rock Solid-ledere om, hvordan de arbejder i deres klubber. Der er bare ikke så meget Rock Solid arbejde lige i nærheden, som man kan lade sig inspirere af, fortæller hun.

”Det var derfor godt at høre gode historier om, hvordan de arbejder i de andre danske klubber – især for os, der er nye i Rock Solid lederarbejdet, siger 17-årige Mie.

Hun er blandt andet blevet inspireret af, at andre Rock Solid klubber holder events som lovsangsaftner ud over den ugentlige klubaften. Det vil hun gerne arbejde på, at Rock Solid i Kolding også begynder at arrangere.

Lad børnene vælge deres ledere

Dog tog både Rasmus Ebild og Mie Nygaard Madsen også flere pointer med hjem fra selve undervisningen på konferencen. Især et seminar om, hvordan man skaffer ledere til sin Rock Solid klub talte ind i et problem, der også er i de danske klubber.

”Det var interessant at høre, hvordan de arbejder med at skaffe ledere til hollandske Rock Solid klubber. For eksempel spørger de nogle gange børnene om, hvem de egentlig kunne tænke sig som ledere, siger Rasmus Ebild.

Også seminaret omkring at finde ledere til Rock Solid arbejdet synes Mie Nygaard Madsen også, at hun fik en del ud af. Lige nu er de kun to Rock Solid ledere og en koordinatorer.

”Men det fedeste har egentlig bare været fedt at møde andre, der er ligeså engagerede i Rock Solid som mig selv, siger Mie Nygaard Madsen.

Youth for Christ konferencen ”Inside Out” blev holdt i den hollandske by Woerden den 26. september.