VI GÅR FORAN
med at bringe gode nyheder
til Danmarks unge
“At ethvert ungt menneske får muligheden for at følge Jesus Kristus og blive en del af en lokal kirke.”
“At gå foran med at bringe evangeliet til Danmarks unge og motivere andre til at gøre det samme.”
Vi ønsker at formidle det kristne livs- og menneskesyn til børn og unge gennem ord og handling. Vores motto er: Kristen tro i øjenhøjde! Tro er ikke indviklet, men at kende Gud, som han én gang for alle har vist sig i personen Jesus Kristus. Vi mener, at mødet med troen især er mødet med personer, hvis tro og livssyn hænger sammen med deres hverdag. YFC formidler troen gennem ord, musik, billeder, oplevelser og ikke mindst gennem nærvær med de unge.
YFC er en fælleskirkelig ungdomsorganisation. Det betyder, at vi ønsker at arbejde sammen med alle kirker i Danmark. Det betyder også, at vi deler vores fundament – troen på den treenige Gud – med alle kristne i Danmark. Vores arbejde foregår i samarbejde med lokale kirker, klubber og lokalgrupper. Vi har ca. 1.800 medlemmer i DK. YFC er også en verdensomspændende organisation, der arbejder i 155 lande.
LOKALT ARBEJDES DER MED Rock Solid (juniorklubber), Teen Equip (teengrupper), Bounce (dansegrupper), Lokalgrupper (unge, der deler tro og liv og laver alt lige fra at afholde events til at være en fast cellegruppe), Superheltekurser (events som boost og hjælp ind i konfirmandforberedelsen eller i klubarbejdet), Bands (koncerter med kristne bands som har noget på hjertet) og Streetbibles (nytestamente med vidnesbyrd)