GRAND TRAVERSE turnérer Danmark tyndt

Det sydafrikanske band, GRAND TRAVERSE, er på Danmarksturné og besøger forskellige skoler, kirker og ungdomsklubber. Lækre beats og gode tekster sætter gang i en fest, hvor de kommer frem. Se deres video her

ROCK SOLID lejr med mere end 100 børn og unge

Weekenden den 15.-17. marts var mere end 100 børn og unge samlet i Brande til ROCK SOLID lejr. Temaet var “Rumrejse” og aliens, slimede søer og mystiske stjerner var en del af programmet. En herlig weekend med Gud og hinanden.

Ny ansættelse i YFC

Johannes Thomsen er 1. marts begyndt som kommunikations- og projektleder i YFC. Johannes er uddannet fra Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT) og har været 11 år i Aarhus Valgmenighed. Han har god erfaring med at arbejde med unge mennesker.

Johannes siger om sit nye job: “Jeg glæder mig til at arbejde med det store potentiale, som ungdomsgenerationen er fuld af. Jeg synes, der er nogle spændende åbninger blandt de unge for at give dem en fair chance for at møde kristen tro.”