Vi søger studentermedarbejder som brænder for juniorer, og at se flere komme til tro

Vi søger en dygtig studentermedarbejder til at arbejde med opstart og udvikling af Rock Solid klubber for 3.-6. kl. i lokalområder i Aarhus og opland i et partnerskab mellem Aarhus Valgmenighed og YFC DK.

YFC DK er på en spændende rejse, hvor vi arbejder for at give alle unge en fair mulighed for at møde kristentro. Dette sker blandt andet gennem samarbejde med lokalekirker og andre partnere. Derudover har vi mere end 20 års erfaring med at starte og drive lokale Rock Solid klubber, et gennemarbejdet materiale og en ansat medarbejder med fokus på opstart, drift og udvikling af Rock Solid Klubber i hele landet.

Stillingen er i samarbejde Aarhus Valgmenighed og med hjemsted i menighedens daglige liv. Din dagligdag vil således primært foregå sammen med Aarhus Valgmenigheds stab og ledelse. Derudover vil du få tæt sparring med YFC´s Rock Solid leder.

Om stillingen
Overgangen til teenageårene, er udfordrende, men også skelsættende for indgangen til ungdomslivet. Vi ønsker som kirke at være i øjenhøjde med de 9-13 årige, og række Guds rige ind i vores samfund i netop denne aldersgruppe. Aarhus valgmenighed har i dag et velfungerende juniorarbejde i kirkens lokaler, men vi vil gerne nå længere ud og være tilstede i flere lokale nærområder, for dem som har brug for rollemodeller, frirum, leg og ikke mindst Guds kærlighed omsat til praksis.

Målet er, at vi får startet tre klubber i tre forskellige nærområder. Vi har allerede kontakt til flere steder som bærer drømmen lokalt. På sigt ser vi for os, at klubberne kan samles til lidt større fælles events o.l.

Om dig

  • Bor i Aarhus eller omegn.
  • Brænder for at arbejde med juniorer.
  • Længes efter at se endnu flere komme til tro og at udvikle nyt.
  • Er studerende og læser gerne på en relevant uddannelse, eller har erfaring med at arbejde med børn og unge og/eller ledelse af frivillige.
  • Er en aktiv del af en menighed.

Vi tilbyder

  • At indgå i et dynamisk teamfællesskab.
  • Sparring og træning med erfarne medarbejdere både lokalt og nationalt.
  • Mulighed for at styrke dine kompetencer og CV
  • 10-15 timers ugentligt arbejde med løn efter nærmere aftale.

Ansættelsen sker i et partnerskab mellem Aarhus Valgmenighed og YFC Danmark, hvor det formelle ansættelsesforhold er med YFC DK.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte YFC landsleder David Laadal Mortensen på david@yfc.dk eller telefon 28689877 eller sekretariatsleder i Aarhus Valgmenighed David Viftrup på davidv@valgmenighed.dk eller telefon 22636954, eller komme forbi til en kop kaffe og en snak.

Ansøgningsfrist er 4. december med mulig ansættelse fra 1. januar. Ansøgningen sendes til david@yfc.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Aarhus Valgmenighed

Læs mere om YFC –  Youth For Christ Danmark

PRAKTISK INFO

Send din ansøgning til landsleder David Mortensen på david@yfc.dk

Ansøgningsfrist: 1. december 2020

Kontakt hvis du vil vide mere eller har spørgsmål

David Viftrup, Sekretariatsleder Aarhus Valgmenighed
Email: davidv@valgmenighed.dk 
Telefon: 22636954

David Mortensen, Landsleder YFC DK
Email: david@yfc.dk
Telefon: 28689877

Læs mere om YFC på www.åvm.dk og  www.yfc.dk